Skræddersyede og målrettede foredrag, workshops og kurser indenfor

Generationsledelse

Samarbejde på tværs af generationer

Arbejdskultur

GENERATIONSLEDELSE & SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF GENERATIONERNE

Har du kolleger, medarbejdere eller chefer i forskellige aldre? Oplever du de har forskellige behov for feedback, anerkendelse, udviklingsmuligheder, fleksibilitet og ledelse?

Vi er for første gang i historien seks generationer i samfundet. De fire til fem af dem er aktive på arbejdsmarkedet. Som ledere, medarbejdere, frivillige, bestyrelsesmedlemmer eller ejer-ledere.

I 2023 fylder de første Alphaer 13 år og træder ind på arbejdsmarkedet. Der er dobbelt så mange 75-årige, der arbejder, som for blot 10 år siden.

Manglen på arbejdskraft er i disse år stor, på tværs af brancher og uddannelsesniveauer. Det stiller krav til nytænkning, når arbejdspladserne kæmper om kompetencerne og om at rekruttere og fastholde gode og stabile medarbejdere.

Generationerne har på flere stræk forskellige referencer og præferencer, når det gælder måden at tilgå arbejde på. Det skaber udfordringer for ledelsen, der skal lede på tværs af generationernes forskelligheder. Det trækker også veksler på det tvær-generationelle samarbejdet, når forskellige værdier bringes i spil og forståelsen og viden om de andre aldersgrupper kommer til kort.

I mine foredrag, workshops og kurser, gennemgår jeg generationernes kendetegn, referencer og præferencer, samt alle de elementer der indgår i generationsledelse. I samarbejde med dig/jer, tilpasser jeg mine indlæg efter dine/jeres udfordringer og kommer med bud på løsninger og konstruktive tiltag og muligheder.

“Diversitet, inklusion og generationer: Det hele går hånd-i-hånd på nutidens arbejdsplads”

“Jeg kan varmt anbefale at sparre med Betina om at bygge bro og skabe forståelse mellem generationer. Betina formår også at tage inklusion og diversitet med i generationsdebatten.

Over en årrække er Nine blevet en større virksomhed, og vi har i dag fire generationer i vores konsulentvirksomhed. For næsten et år siden havde vi et forløb med Betina, fordi vi ønskede at skabe større forståelse blandt alle kollegaer og mellem generationer.

Betina tog med os på kickoff og drev en hel faglig dag, hvor vi med smil, humor og glimt i øjet fik indfriet vores ønske om generationsindsigt og -forståelse blandt alle kollegaer.

Jeg kan varmt anbefale at bruge Betina som inspirator og sparringspartner. Herfra skal også lyde en stor opfordring til at dedikere en faglig dag til at lade Betina tage jer igennem alle facetter af hvad det reelt betyder, at være flere generationer på samme arbejdsplads.”

Heidi Holstein, Chief People Officer i konsulenthuset NINE

“Godt professionelt leveret”

“Super godt og inspirerende indlæg om de 5 generationer, som også gav anledning til nogle spændende diskussioner efterfølgende.

Godt og professionelt leveret, af et super aktuelt og interessant emne.”

Coloplast Danmark A/S

Ingredienserne til at opnå en stærk arbejdskultur er bl.a. psykologisk tryghed, motivation, god og transparent kommunikation, rette kompetencer og rammer for udførelsen af arbejdsopgaverne og naturligvis en god ledelse.

En god arbejdskultur er et vigtigt konkurrenceparameter, både for medarbejdere og kunder eller de mennesker arbejdspladsen skal servicere. Men hvordan får vi etableret en god arbejdskultur? Eller styrker den gode arbejdskultur i en verden der forandrer sig hele tiden?

I samarbejde med dig/jer, planlægger jeg foredrag, workshops eller kurser i hvordan I kan styrke jeres arbejdskultur og hvordan både ledelsen og medarbejderne skal tage et fælles ansvar for en god arbejdskultur.

“Løftede vores niveau, og udviklede vores ansatte “

”Vi har i Godt Smil haft stor glæde af Betina, i forhold til teorien bag kommunikation. Vi taler sammen hver dag og bruger kommunikation i vores arbejde, men Betinas kompetencer indenfor den psykologiske samtale løftede vores niveau, og udviklede vores ansatte på en god og konstruktiv måde.

Implementeringen var lige til og alle medarbejdere var ikke i tvivl om hvad målet var, samt hvordan de kom derhen.”

Godt smil Tandlægerne